Healing
Praksissen med at heale og helbrede gennem åndelige, ceremonielle eller energimæssige metoder kan spores tusindvis af år tilbage i historien. Healing foregår gennem hænderne, tankerne eller via bønnens kraft.
Healing er et urgammelt koncept, der findes i næsten alle kulturer og religioner. Det dækker over en række praksisser, der sigter mod at fremme balance og understøtte kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv. I sin kerne handler healing om at sende energi, uanset om det er gennem hænderne, tankerne eller bønnens kraft.
I de gamle Shamanistiske kulturer har shamaner og medicinmænd fungeret som healere og spirituelle vejledere i tusindvis af år. De arbejdede med åndeverdenen og naturens energier for at helbrede de syge. Ligeledes har man fundet 2.500 år gamle Sanskrittekster, der indeholder beskrivelser af energier og helbredelse, som er en del af grundlaget for Reikihealing. Reikihealing blev grundlagt af Dr. Mikao Usui i Japan i starten af 1900-tallet, efter at han studerede ældgamle skrifter og fik en åbenbaring under en meditation. Konceptet om helbredelse ved bøn, tanke eller håndspålæggelse er også dokumenteret i store religiøse tekster i Bibelen som beskriver tilfælde, hvor Jesus og hans disciple helbreder syge ved hjælp af bøn og håndspålæggelse. Disse skrifter er næsten 2.000 år gamle.
Healing er en af de største kærlighedserklæringer, man kan give til et andet levende væsen. Det udspringer af et oprigtigt ønske om, at modtageren må blive rask og opleve velvære og indre ro.
I et holistisk perspektiv betragtes kroppen, sindet og sjælen som en sammenhængende enhed. Ubalancer og blokeringer kan manifestere sig som ubehag eller sygdom. Healingens formål er at fjerne og helbrede stress, traumer og negative følelser som er stagneret energi i kroppen, styrke livsenergien, skabe indre ro og helbrede muskulære ubalancer og kroniske smerter.
Healing og fjernhealing
Et spørgsmål, der ofte opstår, er forskellen mellem
fysisk healing, hvor healeren er til stede og
fjernhealing. I energimæssige termer besidder fjernhealing nøjagtig den samme kraft og kvalitet som fysisk healing. Dette skyldes, at energien ikke er bundet af tid og rum på samme måde som den fysiske verden.
Healing er en frekvens. Denne frekvens bliver aktiveret af healerens bønner og er den samme, uanset om healeren er i samme rum eller på den anden side af jorden. Energien, der kanaliseres under healingen, kommer fra den samme universelle kilde, ikke fra healeren selv. Healeren fungerer som en kanal og kanalen er lige effektiv uanset den fysiske afstand.
For modtageren vil oplevelsen af fjernhealing være den samme som ved fysisk fremmøde. Man kan opleve varme, kulde, prikken, muskulære smerter, dyb afslapning eller intense følelser, da kroppen reagerer på den tilsendte energi.
Jeg tilbyder både fysisk healing og fjernhealing. Ring til mig for at få afklaret dine spørgsmål og for at booke en tid.
Bestil en tid til healing
Du kan bestille en tid ved at ringe eller skrive til min telefon på 81 74 10 68.